Fem måder automatisering kan forbedre din virksomheds logistik på

Picture of Verner W. Mortensen

Verner W. Mortensen |

Læsetid: 12 minutter

Automatisering , AGV , Logistic Solutions

Mens e-handel er i vækst i hele Europa, tiltager manglen på arbejdskraft, og der bliver større behov for at forøge lager- og produktionseffektiviteten. Automatisering kan forekomme at være løsningen på alle logistik-problemer. Logistikbranchen har i årtier anvendt ny teknologi for at opnå højere effektivitet, øget produktivitet og for at eliminere risikoen for menneskelige fejl.

I en nylig McKinsey-artikel om emnet omtales dannelsen af et nyt logistik-paradigme, som vil medføre automatisering af mange arbejdsgange frem mod 2030, da kunstig intelligens overtager det monotone arbejde, som lagerpersonale udfører. Artiklen forudsiger en branche med fuldt automatiserede højreolslagre, hvor autonome gaffeltruck kører rundt i gangene.

Men beslutningen om at automatisere materialehåndtering er dog ikke så enkel som selve løsningen. For at blive en succes skal dette baseres på en særskilt virksomheds-case. Hvor mange opgaver er repetitive, og hvor vil det være en fordel at automatisere? Inden for hvilke områder er manglende kompetencer eller fastholdelse af medarbejdere et problem? Hvor spildes der tid? Hvad er dit overordnede mål for automatisering? Som en hjælp til at overveje disse faktorer beskriver dette blogindlæg fem aspekter ved automatisering – hvor anvendelsen af automatisk styrede truck (AGV) fra Toyota kunne være en fordel på dit lager og hjælpe med at løse nogle af disse udfordringer.

 

1. Fremme af virksomhedens vækst

Virksomheder, der ønsker større vækst samt en forøgelse af kapaciteten kigger ofte på automatisering som en løsning. Ikke alene er teknologi såsom AGV’er lettere at implementere end nogensinde før, og langt mere tilgængelige, men de har også i mange tilfælde vist sig at kunne hjælpe virksomheder med at øge produktiviteten samt at give et godt investeringsafkast. Agv’er kræver orden og struktur og det gavner resten af virksomheden.

2. Overvindelse af mangel på arbejdskraft

Fastholdelse af lagermedarbejdere kan være en udfordring for logistikvirksomheder. Lagerjobs kan være monotone, krævende og stressende, med mange varehåndteringer over korte til lange afstande. Ved at automatisere monotont arbejde kan ansatte frigøres og varetage mere værdiskabende opgaver, hvilket øger motivationen og åbner op for nye jobmuligheder. Dette vil øge tilfredsheden blandt de ansatte. AGV’er kan også give flere nye karrieremuligheder inden for vedligeholdelse.

3. Reduktion af omkostninger

AGV’er kan reducere omkostningerne, da de kan køre dag og nat samt i weekender, uden løn eller overtidsbetaling. Dette forbedrer just-in-time logistik, hvilket igen reducerer omkostninger og lagerbestand. Det giver også en mere effektiv drift og gør din virksomhed i stand til at reducere spild samt at forøge mængden af lagervarer, der sendes afsted fra lageret.

Endvidere kan AGV’er være en hjælp for virksomheder, der leder efter nye måder at reducere de omkostninger på, som skyldes ulykker med tings- og personskade, og de kan være med til at øge sundheden og sikkerheden. Beskadigelse af gods og infrastruktur samt sundheds- og sikkerhedsproblemer reduceres takket være scannere og sensorer, som AGV’erne anvender for at kunne manøvrere meget præcist.

4. Reduktion af risikoen for ulykker

Ansatte kan være sårbare over for risikoen for ulykker på arbejdspladsen på grund af, at de arbejder i et miljø med stor travlhed, hvor gaffeltruck og ansatte passerer hinanden regelmæssigt og hvor sandsynligheden for kollision og beskadigelse er høj.

Vores serie af automatiserede truck er udviklet med fokus på sikkerhed. AGV’er kan erstatte manuelle truck, hvilket reducerer sandsynligheden for ulykker på arbejdspladsen. Toyotas automatiserede truck er udstyret med sikkerhedsscannere, som konstant scanner for faremomenter i de omgivelser, truckene kører i. Når der registreres en potentiel fare, stopper en AGV automatisk for at undgå kollision.

5. Øget bæredygtighed

Virksomheder, der ønsker at gøre deres arbejdspladser mere miljøvenlige kan få betydelige fordele ved at anvende automatisk styrede truck. Deres effektivitet og konstante køremåde betyder, at automatiserede truck bidrager til at reducere spild, og at de har et lavere energiforbrug end traditionelle motordrevne truck.

Endvidere betyder udviklingen af lithium-ion batteriteknologien at der ikke længere kræves opladningsrum til AGV’er. I stedet kan opladningen ske automatisk, og selve batterierne giver en energibesparelse på op til 30% sammenlignet med andre energikilder. Da AGV’er kan anvendes om natten og i total mørke, kan omkostningerne til elektricitet og til opvarmning af lagrene også reduceres.

Selvom AGV’er giver mange fordele for virksomhederne, er de selvfølgelig ikke altid svaret på alle problemer på dit lager. Eksempelvis kan ikke-repetitive opgaver være vanskelige og dyre at automatisere, og derfor anbefaler vi altid en kombination med automatiserede truck, som understøtter dygtige medarbejdere i deres arbejde. Det er også en god idé at se på lean-filosofien før man begynder at automatisere , for at opnå et bedre logistik flow. Der er ingen grund til at automatisere et flow der er måske kan fjernes eller reduceres ved en mere lean proces.

Uanset hvad dit behov for automatisering er, kan vi sammen finde den bedste løsning til din virksomhed. Vores erfarne specialister har optimale løsninger, der dækker alt fra automatisering til lean, flådestyring, reoler, gaffeltruck og trækkere, med mere. Hvis du har et problem, kan vi løse det i fællesskab!

FÅ MERE AT VIDE OM STEP-BY-STEP AUTOMATISERING

Populære artikler