Vi startede vores serie om omkostningsbesparelser for truckflåder med rådgivning om batteristyring. I dette indlæg vil vi undersøge måder, hvorpå du kan kontrollere og reducere dine skadesomkostninger.
Skadesomkostninger udgør typisk 5-15% af de samlede driftsomkostninger til trucks. Men det er ikke kun det: for hver skadesomkostning på dine trucks kan du tilføje op til 10 gange beløbet i infrastruktur/vareskader. Derfor gør det en stor forskel at reducere dine skadesomkostninger - og det er derfor, I_Site Explorer giver dig måder at analysere din truckflåde på og foretage smarte forbedringer, for at forhindre skadesomkostninger.
Overblik over kollisioner
Kollisioner eller forkert brug af gaffeltrucks vil resultere i yderligere serviceomkostninger, nedetid, samt reparationer af infrastruktur og varer. Men for flådeadministratoren kan det være udfordrende at afdække alle relevante oplysninger om omkostningerne for skader på gaffeltruck: hvor de kommer fra, hvilke truckførere der var involveret, hvad der er i de seneste servicerapporter...
Det er her I_Site Explorer kommer ind i billedet. Det kan hjælpe dig med at spore kollisioner takket være sensorer på dine trucks. Kollisionsrapporterne viser kollisionernes størrelse og giver dig besked om, hvor kollisionen skete på trucken - foran, bagpå eller på siden af gaffeltrucken. Det giver dig også mulighed for at se, hvor kollisionen opstod på dit lager, og hvem der var involveret samt et et bedre indblik i, om du har brug for at redesigne bestemte områder på dit lager eller tilbyde yderligere truckføreruddannelse. Kombineret med din servicehistorik for gaffeltrucks giver I_Site dig muligheden for at spore de mest almindelige kilder til skader på dine trucks, varer, reoler og bygninger.
Denne viden kan virkelig hjælpe dig med at gøre det rette for at undgå ekstra reparationer og skabe en sikrere og mere omkostningseffektiv drift.
Det er bedre at forhindre skader end at foretage en reparation
I_Site Explorer har en funktion, som beder truckføreren om at udføre en skræddersyet sikkerhedskontrol, før trucken startes. Denne kontrol hjælper med at forhindre hændelser og undgå ekstra vedligeholdelsesomkostninger. Enkle spørgsmål som "Er gaflerne i god stand?" og "Fungerer bremserne korrekt?" vil føre til pålidelig drift.
Ved du, hvem der betjener dine trucks?
Evnen til at overvåge, hvem truckføreren er, giver en forbedret kørselsadfærd, hvilket ikke kun resulterer i lavere skadesomkostninger, men også et sikrere miljø for truckførere. Det er muligt at indføre foranstaltninger for at sikre, at kun uddannede, godkendte truckførere med gyldig licens har adgang til tilsvarende truckmodeller - såsom oprettelse af unikke førerprofiler med PIN-koder eller brug af adgangskort, som truckførere allerede bruger til at komme ind i lokalet. Reduktion af uautoriseret brug af trucks reducerer skadesomkostningerne.
Det er altid godt givet ud at analysere, hvad der forårsager skader og ulykker, da dette hurtigt kan føre til en reduktion i dine samlede driftsomkostninger.