Nyt lager? Tænk reoler og materialehåndtering fra første fløjt

Picture of Hanne Lützen-Laursen

Hanne Lützen-Laursen |

Læsetid: 6 minutter

Reoler

Det kan give meget mere lagerplads, bedre materialehåndteringsflow og højere sikkerhed at tænke lagerreolløsninger ind allerede i tegningsfasen. Måske skal væggen flyttes 10 centimeter eller gavlen tilpasses 17 centimeter – og vupti er lageret blevet 300 pallepladser rigere. 

Toyota6521

”Jeg bliver heldigvis ofte bedt om at deltage allerede i tegningsfasen, når en bygherre skal bygge nyt eller renovere et eksisterende lager. I otte ud af 10 tilfælde medfører det ændringer i tegningerne”, fortæller Hanne Lützen-Laursen, der er projektleder og logistikkonsulent hos Toyota Material Handling. Hun tilføjer: ”Fordi der bare ikke findes standardløsninger på dette område. Det er altid kundetilpassede løsninger, og der er mange aspekter at tage højde for”. Hun fortæller, at mange lagre er på under 2000 m2, fordi det gør brandsikring lettere. Et lager på 2000 m2 kan rumme flere tusinde pallepladser. Det er hendes erfaring, at små ændringer af lagerets rammer kan give yderligere pallepladser, som kan have stor betydning for bygherre.

TÆNK REOLER FRA FØRSTE FLØJT 

”Der er mange flere faktorer, der spiller ind for reolløsningen end, de fleste forestiller sig, og derfor vil det ofte give store gevinster at tænke reoler fra første fløjt”, fortæller hun. Det er faktorer som truckenes behov for gangplads og venderadius, vægge, søjler, køl/frys/tørlager, vare- og plukflow, trafikmønster, palletyper etcetera. Det kan også være sikkerhedsfaktorer som placering af og plads til truckværn, sikkerhedsnet, stigebindsbeskyttere på reoler, branddøre, flugtveje og så videre. ”Jeg oplever regelmæssigt, at der sker kommunikationsbrister mellem entreprenør, bygherre og leverandører, fordi der sker misforståelser. Det er i snitfladerne mellem for eksempel bygningsentreprenør, truckleverandør og reolløsningsleverandør, at der kan ske misforståelser eller opstå ’hvide huller’, som ingen tænker over”, fortæller Hanne Lützen-Laursen. 

image3

TÆNK HELHED OG UNDGÅ FALDGRUBERNE 

Det kan for eksempel være, at planen er at etablere høje lagerreoler og anvende reachtrucks. Men gangbredden er lige præcis så tilpas smal, at der ikke findes reachtrucks, der kan arbejde på gangene. ”Det kan måske lyde banalt, men den slags fejl sker faktisk - igen og igen. Jeg vil anbefale at gøre brug af en totalleverandør, der tager ansvar for den samlede lager- og materialehåndteringsløsning. Og så vil jeg understrege: det er aldrig for tidligt at tænke reolløsning, når du overvejer et nyt lager eller renovering af et eksisterende lager. Reoler er ikke bare reoler. Det er flow, sikkerhed, kapitalbinding, kvadratmeter-udnyttelse og ikke mindst store muligheder for at optimere lagerkapacitet med alle de forretningsgevinster, det medfører”, fortæller hun.

Læs mere om reolløsninger fra Toyota

Kontakt vores specialist

Populære artikler