Lithium-drevne gaffeltruck forbedrer og effektiviserer lagerdrift

Picture of Rasmus Vadstrøm

Rasmus Vadstrøm |

Læsetid: 5 minutter

Li-ion batterier , Batteri

Forbedret arbejdsmiljø, logistiske fordele og energimæssige besparelser. De afledte effekter ved anvendelse af lithium-drevne gaffeltruck er flertallige og værdifulde. Det fortæller National Account Manager hos Toyota Material Handling Mads Korntved Nielsen.

Med lithiumbatteriers omkostningseffektive egenskaber for øje bliver moderne gaffeltruck-maskiner til lager- og logistikbranchen i dag udviklet og tilpasset batteritypen, der både fylder og vejer væsentligt mindre end traditionelle blysyrebatterier. De afledte effekter heraf er flertallige og værdifulde for både virksomheder og deres medarbejdere. Det fortæller National Account Manager hos Toyota Material Handling Mads Korntved Nielsen:

“Ved at investere i eldrevne gaffeltruck på lithiumbatterier vil man som virksomhed opnå et forbedret og mere sikkert arbejdsmiljø, en effektiviseret logistik på lageret og energimæssige besparelser.”

Effektivisering af drift

Foruden at frigøre mere plads på lageret kan gaffeltruck på lithiumbatterier let og fleksibelt blive opladet med en udviklet plug and play-løsning. Det gør bl.a. maskinerne velegnet til arbejdspladser med både enkelt og flerholdsskift på lageret, da batteriet let, fleksibelt og hurtigt kan oplades.

“Lithiumbatterier er mere effektive end blysyrebatterier. Der er ikke meget spildstrøm, og strømmen bliver udnyttet bedre med op til 20 procent. Derudover er levetiden på lithiumbatterier typisk 10 til 15 år, hvilket svarer til hele maskinens levetid, sammenlignet med et almindeligt blysyrebatteri, hvis levetid typisk ligger på fem til seks år. Selvom indkøbsprisen på lithium-drevne truck er højere, er disse maskiner klart en billigere løsning på sigt,” forklarer Mads Korntved Nielsen.

Forbedret sikkerhed og ergonomi

Ifølge Mads Korntved Nielsen er der flere sikkerhedsmæssige og ergonomiske fordele forbundet med at bruge warehouse-maskiner med lithiumbatterier. På grund af maskinens mindre vægt og volumen forbedres brugerens manøvredygtighed væsentligt, og der skabes et bedre udsyn til gods og gafler. Samtidig undgår brugeren tunge løft i forbindelse med udskiftning af batterier på maskinen undervejs i arbejdet.

“Gaffeltruck med lithiumbatterier er brugervenlige og kræver ikke samme form for vedligeholdelse som konventionelle gaffeltruck på blysyrebatterier. Som bruger slipper man f.eks. for vandpåfyldning af maskinen, og samtidig undgår man at komme i nærheden af kemikalier i forbindelse med batteriskift, idet batteri-løsningen er opbygget i et aflukket og sikret system,” siger Mads Korntved Nielsen.

Populære artikler