Hvis vi skal tro mange medier, er anvendelsen af robotter og AGV’er løsningen på mange problemer på lagergulvet. Men er det nu også sandt? Selvfølgelig ikke. Ikke alt bliver bedre, når mennesker bliver erstattet af robotter. Nedenfor ser vi på tre misforståelser om automatisering på lageret.
Det siges, at produktiviteten på gulvet stiger med automatisering. Det stemmer for så vidt, hvad angår produktivitet pr. medarbejder. Hvis du erstatter en truck med en AGV, sparer du en truckfører. Det samme arbejde kan udføres med færre medarbejdere. Men selve processen bliver ikke nødvendigvis hurtigere.
Et andet punkt er, at en AGV’s hastighed er begrænset af lovmæssige sikkerhedsforskrifter. Særligt, når den anvendes blandt mennesker. Sikkerhedssensoren skal have tilstrækkelig tid til at kunne detektere mennesker og andre hindringer for at kunne stoppe maskinen. En almindelig truck med fører er derfor ofte hurtigere i praksis.
Men det handler ikke kun om hastighed. En truckfører bliver træt, mister koncentrationen, skal spise frokost, kan blive syg, holder ferie og går hjem efter en endt arbejdsdag.
En AGV fortsætter dag og nat, når det er nødvendigt - også i pauserne - og arbejder fejlfrit. Med en AGV øges proceskvaliteten og sikkerheden på arbejdsgulvet.
En AGV udfører det samme arbejde som en gaffeltruck. Den flytter f.eks. paller eller andre lastbærere fra en produktionslinje til lageret. Det er ikke længere nødvendigt med en fører på maskinen, som kører den samme rute mange gange om dagen. Men en AGV betyder ikke, at mennesker er fuldstændig overflødige.
Først og fremmest gør en truckfører mere end blot at køre fra A til B. Han registrerer f.eks. ødelagte paller og skubber en kasse på plads, hvis den ikke er stablet korrekt. Han bringer paller til en folieomviklingsstation og registrerer indholdet, også når stregkoden af den ene eller anden grund ikke er læselig. Det er opgaver, som ikke bliver udført, hvis truckføreren forsvinder. Opgaver, som skal overtages af kolleger eller løses på anden måde for at undgå forstyrrelser i processen.
Derudover er det nødvendigt med mennesker til at styre AGV’erne og andre automatiseringsløsninger. De overvåger maskinstatus, registrerer fejl og ved, hvordan fejl hurtigt kan afhjælpes. Man må ikke tro, at en AGV er fuldstændig autonom, der kan opstå fejl som kræver en operatør.
Det er altså ikke nødvendigt med lige så mange medarbejdere, som hvis trucks skal styres af mennesker. Men det er nødvendigt med medarbejdere, som har forstand på systemer og processer.
Et delvist eller helt automatiseret lager adskiller sig meget fra et fuldstændig manuelt lager. På et manuelt lager kan den hektiske atmosfære ofte både fornemmes og ses. Trucks kører i zigzag mellem hinanden, varerne står spredt rundt omkring på gulvet, og gulvet er ikke altid rent og rydeligt. Derimod hersker der struktur og orden ved en automatiseret proces.
Det stemmer, men struktur og orden er ikke et resultat af automatisering. Det er en betingelse for automatisering.
En AGV fungerer ikke korrekt i omgivelser uden faste køreruter og faste pick-up- og drop-off-steder. En AGV, som konstant stopper pga.. køreruter, der er blokeret af paller, eller fordi gulvet er fuldt af kasser, træstykker eller folie, kan ikke opnå det lovede produktionsniveau.
I praksis viser det sig ofte, at betingelserne for automatisering ikke er i orden. Det medfører, at virksomhederne ikke kun skal sørge for strukturerede processer og procedurer. Kulturen på arbejdsgulvet skal forandres.
Sagt med andre ord skal der en del change management til for at automatisering bliver en succes.
Relateret artikel: Implementering af AGV'er: 5 trin, du ikke må glemme