| Toyota

Fordele ved lagerautomatisering med førerløse truck

Skrevet af Kim Langhoff | Sep 28, 2020 2:47:02 PM

Tid er penge, og i disse tider skal alt gå hurtigere og være billigere. Også på lageret. Med andre ord kan der være gode økonomiske grunde til at erstatte monotont og manuelt arbejde med en AGV-løsning. De førerløse truck har vist sig at være en rigtig god investering, med en tilbagebetalingstid på et par år. Så måske er automatisering af gentagne opgaver løsningen på effektivisering af dit lager.

Få mest muligt ud af din virksomhed ved at automatisere

1. Optimer varestrømmen

Automatisering bidrager til en jævn og effektiv arbejdsgang. Intelligent ordrehåndtering og navigation minimerer lange kørestrækninger og kø. Automatiske køretøjer kræver struktur og orden. Alt dette giver mere produktivitet døgnet rundt.

2. Øg sikkerheden

Automatiserede truck er udstyret med avancerede laser scannere, der registrerer forhindringer og stopper, når det er nødvendigt. Dette giver en sikker arbejdsplads, selv når trucken arbejder tæt på mennesker.

3. Minimer skader

De meget nøjagtige navigations- og sensorsystemer på automatiske trucks bidrager sammen med sikkerhedsudstyret til færre ulykker og skader på både reoler og andre truck, hvilket igen reducerer dine omkostninger. 

4. Optimer anvendelse af personale

Ved at have automatiserede truck, der udfører gentagne arbejdsprocesser, kan dit personale i stedet udføre mere komplekse opgaver, der tilføjer værdi til virksomheden.

Mange virksomheder kan med fordel automatisere

Det betyder ikke noget, om din virksomhed er en logistikleverandør eller en produktions virksomhed. Automatisering vil altid generere en ny dimension af produktivitet og sikkerhed, der tilfører værdi.

Størrelsen er ikke vigtig

Uanset din virksomheds størrelse eller type så kan automatisering forøge indtjeningen. Selv på mindre lagre og hos mindre producenter. Uanset om du arbejder med logistik eller produktion, så kan automatiseringen af visse processer forøge produktiviteten betydeligt. Dette kan gøres i en trin-for-trin tilgang med automatisering af visse processer med daglig lasthåndtering, eller et helt system kan ændres på større virksomheder. Selv navigationen kan tilpasses din virksomhed: reflektor-navigation, hvis omgivelserne ændres konstant, eller natural-navigation i omgivelser, der forbliver rimeligt konstante, eller begge typer, hvis du ønsker det.

Hvor skal din automatiseringsrejse starte?

Tænk på den gentagne lasthåndtering, der foregår i dit lager. Automatisering kan udføre følgende opgaver:

  • Opbevaring: Transport af paller fra det indgående område, typisk bufferlagre på gulv, til et lagerområde, som ofte er et bufferlager på gulv eller reoler.
  • Efterfyldning: Efterfyldning af materiale såsom paller med dele, der transporteres til produktionslinjerne, eller plukkeområder, der genopfyldes.
  • Punkt til punkt transport: Intern transport består ofte af gentagne palletransporter fra en bestemt lokation til en anden. Også kaldt A til B løsninger.
  • Håndtering af tomme paller: På et lager eller et produktionsområde findes der altid mange tomme paller, når varerne er blevet brugt eller plukket.
  • Færdigproducerede varer til udgående: Paller med færdigproducerede varer hentes på et midlertidigt lager eller ved pakkemaskiner tæt på produktions- eller plukkeområder, og de sættes af i det udgående område, hvorefter de læsses på lastbiler.

Få mere at vide om automatisering i dag, og find ud af, hvordan du kan drage fordel af den brede vifte af automatiserede løsninger fra Toyota.