Hvordan anvendes li-ion batterier mere omkostningsbesparende?

Picture of Rasmus Vadstrøm

Rasmus Vadstrøm |

Læsetid: 16 minutter

Flådestyring , Li-ion batterier , I_Site

I nyere tid har markedet i den grad skiftet sit fokus til brugen af elektriske truck, som hele tiden er i udvikling. Den nye udvikling af de bæredygtige Lithium-ion batterier har mange fordele sammenlignet med de originale blysyrebatterier. De er eksempelvis mere energieffektive, og de kan oplades meget nemmere og meget hurtigere.

En afgørende fordel er, at de kan oplades til enhver tid og overalt, uanset batteriets aktuelle opladningstilstand. Du kan oplade dem, lige når det passer dig - vi kalder det ’løbende opladning’: du oplader din truck, når den holder stille, eller når du holder pause. Hvis dit arbejde giver mulighed for løbende opladning, eller hvis du kan planlægge arbejdet efter det, får du ikke alene fordele ved øget fleksibilitet og længere driftstid. Du har også mulighed for at optimere størrelsen på dine batterier og ladere, så de passer til dine driftskrav. Lad os se på, hvordan du kan spare penge ved at anvende løbende opladning og ved at vælge den rigtige “intelligente energipakke” til dine gaffeltruck.

Det starter alt sammen med gode opladningsrutiner

Når du skifter fra blysyrebatterier til li-ion, anbefaler vi, at du undersøger og noterer opladerutinerne for at finde ud af, om løbende opladning er muligt. Med vores I_Site flådestyringsværktøj kan du finde ud af hvor, hvornår og hvor længe bestemte truck anvendes. Når trucken ikke bruges, kan den oplades. Det er meget vigtigt, at dine førere har gode opladningsrutiner. Det er altid bedst, hvis de sætter opladestikket i trucken, så snart de er færdige med at køre. En god opladningsrutine og -plan for li-ion-drevne truck giver mange omkostningsbesparelser, eksempelvis anvendelse af et enkelt lettere batteri pr. truck i stedet for konstant udskiftning af batteriet, samt indkøb af færre ladere, hvilket gør materialehåndteringen mere effektiv og billigere.

Li-ion batteriopladning til trucks

Færre ladere og lavere omkostninger

Nu hvor du allerede har et overblik over din flådes produktivitet og mulighederne for løbende opladning, kan du gå skridtet videre og overveje, hvor mange ladere I egentlig har brug for. Som nævnt ovenfor, så behøver man, med en god opladningsplan, ikke nødvendigvis en lader pr. truck. Nogle truck kan oplades, mens andre kører, og vice versa. Dette kræver en smule planlægning, men det er en meget effektiv måde at reducere omkostningerne på, når der skiftes fra blysyre til litium-ion. Vi anbefaler, at man starter med færre ladere. Det er altid muligt at bestille og installere ekstra ladere på et senere tidspunkt, hvis der ikke er tilstrækkelig opladningskapacitet.

Vi kan levere forskellige typer af ladere, afhængigt af dine behov. Hvis du har en mindre virksomhed og en lille flåde, vil en standard-lader være tilstrækkeligt. Men hvis du driver en større virksomhed med en flåde, der bruges mere intensivt, kan du overveje at opgradere din lader til en større model, der matcher præcis til dine behov. Alle vores ladere gør det nemt for dine fører at oplade truckene, og kommer hurtigt videre med driften.

Toyotas ladere er i meget høj kvalitet og med et design, som gør dem lette at håndtere og sikre at anvende. Vores anden generations-ladestik til truck er det samme som på Toyotas elbiler. Det fås allerede til nogle få af vores li-ion-drevne truck, såsom vores elektriske palleløfter BT Levio LWI160, vores elektriske reach truck i BT Reflex R-E-O serien og vores Traigo80 elektriske gaffeltruck. Denne nye type stik har et enkelt og ergonomisk design, og det er nemt at tilslutte. Det har også et låsegreb, og et LED-lys som viser opladningsstatus. Batteristyringssystemet (BMS) styrer opladningsprocessen og udelukker fejl, da det automatisk afbryder opladeren, når batteriet er fuldt opladet. BMS forhindrer ydermere at batteriet overopheder eller fryser til. Generelt er batteriet beskyttet mod beskadigelse og det kan ikke overoplades, hvilket gør li-ion energi langt mere sikkert og fremtidsholdbart end ældre typer af energiløsninger.

190619-089-2-print

Den rigtige mængde energi, der får din gaffeltruck gennem dagen: Intelligente energipakker

Vi har udviklet flere ‘intelligente energipakker’, der passer til din virksomheds specifikke energibehov. Vi giver dig mulighed for at vælge den energipakke, der passer bedst til dine arbejdsopgaver og opladningsrutiner.

Har du eksempelvis et lager, hvor der varetages mindre intensive opgaver, og hvor der er rig mulighed for løbende opladning af dine truck, kan vores Standard intelligente energipakke være den rigtige løsning for dig. Denne pakke holder dine truck kørende hele dagen med strategisk planlægning af løbende opladning.

Har du et større lager, hvor der varetages mere intensive opgaver på længere arbejdsdage, og hvor truckene kører mere? eller er dine muligheder for løbende opladning begrænsede, og installationen af mere højt ydende opladere ikke har løst problemet - så anbefaler vi en større batteristørrelse med vores Intense intelligente energipakke.

Kræver din daglige drift endnu flere arbejdstimer i din virksomhed, så kan vores Max intelligente energipakke være det rigtige for dig. Vores Max-pakke holder dine elektriske li-ion truck kørende i 10-11 timer uden opladning, afhængigt af belastningen og af de omgivende betingelser i din virksomhed. Det kan være sværere at besvare disse spørgsmål, end du tror. Derfor har vi opsat et eksempel, hvor du får indblik i udnyttelsesgraden.

Eksempel: 

Vores Standard intelligente energipakkes batteri med indbygget oplader kan holde vores li-ion-drevne elektriske palleløfter BT Levio LWI160 kørende i tre til fire timer uden effekttab. Hvis den oplades i 30 minutter, giver det dig mere end en times ekstra driftstid.

Standard-pakke med standard indbygget lader (30Ah)

Standard-pakke med større indbygget lader (40 Ah) (ekstraudstyr)

3 timers driftstid ved fuld opladet

3 timers driftstid ved fuldt opladet

30 min. løbende opladning giver 40% ekstra driftstid = +- 1 time og 20 min. 

30 min. løbende opladning giver 50% ekstra driftstid = +- 1 time og 45 min. 


Disse tal er baseret på en 100% udnyttelsesgrad, men de fleste kører med en udnyttelsesgrad på ca. 50%. Det betyder, at den faktiske driftstid ofte er det dobbelte af det, der er angivet ovenfor. Endvidere vil den anden kombination med den større lader med tiden udligne din start-investering og reducere dit energiforbrug og emissionen.

Dynamisk effektbegrænsning

Intelligente ladere er som standard udstyret med dynamisk effektbegrænsning. Denne teknologi sørger for, at trucken med det mest afladede batteri oplades hurtigere end de andre, når flere truck oplades samtidigt. Dette sikrer, at næsten fuldt afladede li-ion batterier får ladet mere strøm, før de skal bruges igen.

Det reducerer spidsbelastninger og giver dig en lavere elregning. Men det kan dog også medføre, at opladningstiden for dit udstyr kan blive forlænget. Dynamisk effektbegrænsning begrænser energiforbruget fra nettet, så der anvendes en afgrænset mængde elektricitet til opladning af dine truck.


Der fås flere kombinationer af intelligente energipakker og opladere til hver materialehåndteringsløsning drevet af lithium-ion. Det drejer sig blot om at finde den rigtige kombination, der passer til dine behov så du kan udnytte den fulde truckkapacitet, samtidig med at du sparer energi og penge.

Læs mere om vores li-ion batteriløsninger her

 

Populære artikler