Når du har besluttet at automatisere visse materialehåndteringsprocesser, skal du huske det menneskelige aspekt ved dit automatiseringsprojekt. Et succesfuldt automatiseringsprojekt starter med, at du tænker på dine ansatte: hvor klar er din virksomhed til automatisering? Er dine ansatte vant til at arbejde med AGV’er? Ved de, hvad de skal gøre? Arbejder de i et effektivt miljø?
Ændring af tankegangen omkring automatisering
Hvis førerne og mellemlederne bibeholder de samme vaner, efter at automatisering er blevet indført, er der risiko for, at AGV’erne regelmæssigt kommer til at holde stille, hvilket sænker produktiviteten. Dette er et spørgsmål om uddannelse: de ansatte skal vide, hvordan de arbejder sammen med AGV’er.
Det første trin her er at give de ansatte en forståelse af fordelene. Dette er meget vigtigt, da de automatiserede truck overtager arbejde, som en fører udførte før. Det er derfor normalt, at de ansatte anser dette for at være en trussel mod deres egne jobs. Begynd med at automatisere monotone opgaver med lav merværdi, som personalet gerne vil undvære, og investér i nyorientering. Andre tips kan være at menneskeliggøre dine AGV’er: giv dem et navn i stedet for at sige maskine A eller B, eller definér en KPI for dine teams for at minimere antal stop hos deres nye AGV teammedlemmer.
Undervisning er vejen mod sikkert arbejde med AGV’er
På de fleste virksomheder er der en blanding af AGV’er og førere, og derfor er undervisning meget vigtigt. Ikke kun for personer, der arbejder i området, men også for midlertidigt personale, leverandører osv. For folk skal være opmærksomme på, at en automatiseret truck, der kører rundt, reagerer anderledes end en fører.
Et ofte stillet spørgsmål er, om automatisering er sikkert eller ej. Konstant årvågenhed er en stor fordel ved AGV’er. De bliver aldrig trætte eller uopmærksomme ligesom mennesker. De automatiserede truck kører sikkert, når de anvendes på den rigtige måde. Først og fremmest takket være det indbyggede navigationssystem, da europæiske standarder kræver, at de skal være udstyret med scannere, sensorer, alarmsignaler, nødstopknapper og andet yderligere sikkerhedsudstyr. Endelig er der en selv-diagnosticerende kontrolmekanisme: fra det øjeblik, hvor en af parametrene afviger fra det forventede, stopper maskinen for at undgå enhver form for risiko.
En investering i visualisering kan hjælpe med til at øge sikkerheden på dit automatiserede arbejdssted, med linjer der viser AGV’ens rute. En anden hjælp kan være at tilføje sikkerhedsudstyr eller sikkerhedsbarrierer mellem gangpassager og køreveje eller andre specifikke områder. Scannere kan også med det samme vise, om der er personer i dette område, og et trafiklys kan give personer besked om, hvorvidt det er sikkert at gå ind i et område eller ej.